Stemningen på baren blev sat med klamme sange,
der forførte kunderne til at drikke mere. Britpop var den musik der oftest blev
spillet på baren i 90’erne. Det var den her karakteristiske britiske popmusik,
som bestod af en række forskellige bands: Suede, Oasis og Radiohead. Og hver
dag kom en tilfældig ung student ind og råbte ”spil Guns’ n roses! Spil noget Gun’s n roses” (s.111, l.15). og det
var nu noget meget svedig musik i 90’erne. Og når jeg fik ondt i hovedet af alt
den snak og musik så gik jeg ud og tog en bane coke på barens røvklamme toilet.
Folk gik med Bally-sko og vi drak alle
sammen tidens populære Arnbitter. Selv Ruth der ellers var så fuld, at hun ikke
kendte til forskel på Arnbitter og kedelig sprut. Også var der ham vi kaldte
”Bubbersbadekar”. Hvorfor? Det ved jeg sku ikke! Men jeg forstille mig altid at
han lå i et badekar med en tom flaske rom. Skønt ”Bubbersbadekar” egentlig var
et børneprogram i 90’erne.
Men det hele vendte på hovedet og jeg var
i chok. Min drømmekvinde kom ind af døren. Hun ”var på den ene side en genialt velproportioneret kælebasse, ligesom
Traci Lords. En krop der var så ideel som Cher, bortset fra at hun minede én op
plastikkururig, og så var det mystiske og fremmede og lidt uhyggelige, som der
havde været hos Siouxsie engang.”(s.118, l.16). Det ærgrer mig at jeg ikke
fik et billede af min drømmekvinde, men
jeg har da prøvet at klippe de tre damer sammen til en syntese af Traci Lords,
Siouxsie Sioux og Cher:
Ingen kan afgøre om
hun egentlig så sådan ud, jo dødsannoncen,
men den smed jeg vist
nok ud…
Skrevet af Emilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar